Jeg ved godt, at det her er et kontroversielt emne. Ikke desto mindre finder jeg det vigtigt, at vi tør tale højt om det, også selvom det indebærer, at vi skal forholde os kritisk til noget, der efterhånden nærmest betragtes som en selvfølgelig del af vores seksuelle frisind: pornografien.
Folk som kender mig, ved at jeg bestemt ikke skriver som en snerpet moralist, der mener, at sex skal foregå under dynen med lyset slukket. Tværtimod. Jeg holder af seksualitet, erotik, sanselighed og den enorme mangfoldighed, der findes i menneskers seksuelle udfoldelse. Men jeg mener ikke, at seksuelt frisind indebærer, at vi ukritisk skal acceptere alt, hvad pornoindustrien producerer og distribuerer.
For lang tid siden, mere end et årti, havde jeg en partner, som var sygeligt afhængig af porno. Jeg har oplevet flere partnere med ganske usunde forhold til porno. Denne mand fortalte selv, hvordan han efterhånden havde brug for mere og mere ekstremt materiale for overhovedet at kunne blive seksuelt tilfredsstillet. Han kunne sidde hele nætter og søge, klikke sig videre fra det ene til det andet og have svært ved at finde noget, der var ekstremt nok til, at han kunne komme. Tærsklen for, hvad der kunne stimulere ham, flyttede sig tilsyneladende hele tiden.
En dag, mens vi havde sex, greb han pludselig fat om min hals og begyndte at kvæle mig. Uden varsel, uden at spørge og uden at vi nogensinde havde talt om, at det skulle være en del af vores seksuelle repertoire.
Og jeg blev forbandet rasende!
For hvem fanden havde givet ham den idé, at han bare kunne tage mig om halsen og begynde at kvæle mig? Jeg havde i hvert fald ikke.
Det er mange år siden, men jeg husker stadig vreden over, at han tog sig en frihed med min krop, som jeg på ingen måde havde givet ham. Min krop var ikke en pornoside, hvor han bare kunne trykke play på en fantasi, jeg aldrig havde sagt ja til.
For et par år siden læste jeg om, hvor udbredt kvælning under sex var blevet blandt unge, og om de alvorlige skader og dødsfald, der også er forekommet i forbindelse med denne praksis. Jeg blev vitterligt meget bekymret, også for mine egne børn.
For hvad er det egentlig for en seksualitet, vi er ved at give videre til de næste generationer? Hvad er det for nogle forestillinger om kvindekroppen, lyst, nydelse, magt og intimitet, der præger børn og unge, når deres seksuelle dannelse i så høj grad også finder sted på internettet?
Jeg er ked af det fordærv, som porno bringer med sig. Og jeg mener ikke nødvendigvis, at enhver form for pornografi er fordærvende, men noget af det, der findes ganske få klik væk, efter min opfattelse er direkte ødelæggende for vores forståelse af seksualitet og menneskelig intimitet.
Nu har England og Wales besluttet at kriminalisere besiddelse og udbredelse af bestemte former for pornografi, herunder fremstillinger af kvælning, incest og seksuelle scenarier, hvor voksne fremstilles som børn under 16 år. Baggrunden er blandt andet bekymringen for, at ekstrem pornografi normaliserer voldelig og skadelig seksuel adfærd.
Og netop normaliseringen synes jeg er værd at interessere sig for.
For seksualitet opstår ikke i et kulturelt vakuum. Vi formes også af de billeder og fortællinger, vi omgiver os med, og når bestemte handlinger igen og igen fremstilles som helt almindelige bestanddele af sex, risikerer grænsen mellem det ekstraordinære og det normale at flytte sig.
Min tidligere partners pornoforbrug er naturligvis ikke repræsentativt for alle, der ser porno. Men hans egen beskrivelse af, hvordan han havde brug for stadig mere ekstreme stimuli, vakte til alvorlig eftertanke. Og da han uden videre bragte kvælning ind i vores seksuelle rum, oplevede jeg på min egen krop, hvordan en anden persons seksuelle forestillinger pludselig kunne blive til virkelighed uden mit samtykke.
Det er værd at understrege, at kvælning heller ikke er risikofrit, selv når begge parter samtykker. Tryk på halsen kan medføre alvorlige skader på blodkar og hjerne, og der findes ingen dokumenteret sikker måde at gøre det på.
Det kan jo diskuteres, om Danmark skal kopiere den britiske lovgivning én til én. Noget i mig synes vi skal. Jeg er grundlæggende tilhænger af personlig frihed og mener, at voksne mennesker skal have vide rammer til at udfolde deres seksualitet. Men frihed er ikke det samme som fravær af ansvar, og jeg synes, vi skal turde stille spørgsmål ved, hvad den stadig mere ekstreme pornokultur gør ved vores forestillinger om sex.
For seksualitet er så meget mere end teknikker, præstationer og stadig mere grænseoverskridende stimuli. Den er også kærtegn, nærvær, tillid, gensidighed, nysgerrighed, leg, sanselighed, hengivelse og menneskelig forbindelse.
Jeg blev rasende dengang, da en mand uden mit samtykke begyndte at kvæle mig under sex. I dag er jeg også bekymret, ikke mindst for de generationer, der skal finde deres egen seksualitet i en verden, hvor pornoindustriens forestillinger om sex ligger lige ved hånden, længe før de måske har oplevet den virkelige menneskelige intimitet.
Og dét synes jeg er værd at tale højt om.
Indsend en kommentar